Stor ølfusion kræver overtalelse
Sidste år blev direktør i bryggeriet SABMiller Alan Clark spurgt, om det ville være en mulighed at blive opkøbt af AB InBev. Det skriver Politiken søndag.
”Man kan godt få tallene til at hænge sammen,” sagde Alan Clark på en bryggerkonference i Arizona sidste år.
AB InBev ønsker at købe SABMiller af flere grunde. Én grund er, at de tre brasilianske investorer Jorge Paulo Lemann, Marcel Herrmann Telles og Carlos Alberto Sicupira har erfaring med kapitalfondsmarkedet og står desuden også bag firmaet 3G Capital Partners. En anden grund er, at der er behov for et stort opkøb, hvis AB InBev skal nå længere op ad skalaen. Der skal en pengesum af en vis størrelse til, fordi virksomheden i forvejen har indtægter på 300 milliarder kroner årligt.
AB InBev skal gerne overbevise to vigtige investorer om, at projektet om opkøbet er vigtigt. Det drejer sig om det amerikanske tobaksfirma Altrica og milliardærfamilien Santo Domingo. Hvis og når disse to investorer bakker op om planen, er halvdelen af AB InBevs mål nået.
Om SAB Millers aktionærer vil gå med til at blive opkøbt af AB InBev afhænger især af, om det er lykkedes at få tallene til at passe.