FødevareWatch

Fonterra lancerer første produkt i Etiopien

Den newzealandske mejerikoncern har taget hul på en joint venture i Etiopien, og man har nu sendt det første forbrugerprodukt på gaden i det nordafrikanske land.

Den newzealandske mejerikoncern Fonterra tog for nylig hul på en tidligere annonceret joint venture med selskabet Faffa Foods i Etiopien, og nu har de to partnere så sendt et kommercielt produkt i handelen.

Det skriver Dairy Reporter.

Den etiopiske joint venture, som går under navnet New Zealand Milk Products Ethiopia, har fra september lanceret Fonterras mælkepulver af mærket Anchor i det nordafrikanske land.

Ifølge Fonterras direktør med ansvar for regionerne Asien, Mellemøsten og Afrika bliver produktet lavet med mælk fra New Zealand, mens det produceres og pakkes i Etiopien.

Ifølge hjemmesiden All Africa har de to partnere tilsammen investeret 10 mio. dollars i den etiopiske joint venture, som Fonterra ejer 70 pct. af, mens Faffa Foods ejer de resterende 30 pct. Aftalen blev indgået sidste år, men man har først sat gang i produktionen i den forgangne måned.

New Zealand Milk Products Ethiopia er Fonterras anden joint venture i Afrika og Mellemøsten. I 1994 startede selskabet Saudi New Zealand Milk Products (SNZMP) sammen med Saudi Dairy and Foodstuff Company (SADAFCO). Fonterra overtog dog det fulde ejerskab af denne joint venture i 2009.

Fonterra tilbyder rentefrit lån til medlemmer

Rusland fjerner forbud mod mejeriprodukter fra New Zealand

Fonterra-topchef: Mælkeprisen er uholdbar

Fonterra fyrer 523 ansatte

Mere fra FødevareWatch

Isproducenterne melder klar til at kæmpe om sommermarkedet

De danske isproducenter forventer, at de får en af de bedste sæsoner nogensinde, og alle har de en formel for, hvordan de skal vinde danskernes gunst. Der er dog ikke én formel, der er ens, men der er utallige nye produkter og tiltag på vej.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier