AB Inbev-datter køber brasiliansk specialbryggeri

Verdens største bryggeriselskaber er efterhånden begyndt at opfatte truslen fra specialbryggerier og er begyndt at opsluge sine mindre konkurrenter. Det gælder ikke mindst bryggerisektorens største aktør Anheuser-Busch Inbev, som nu er indirekte involveret i endnu en handel.
Det skriver Reuters.
Ifølge nyhedsbureauet har det brasilianske selskab Ambev, der er et datterselskab til Ab Inbev, således annonceret, at man har opkøbt det lokale specialbryggeri Colorado for et uoplyst beløb.
Mens moderkoncernen i starten af i år overtog det amerikanske specialbryggeri Elysian Brewing Company, så har den brasilianske datter også haft yderst travlt. I februar købte selskabet, der er blandt de største aktører i Latinamerika, specialbryggeriet Wäls, og i maj opslugte man Colombias største specialbryggeri, Bogotá Beer Company.
Det seneste opkøb tegner sig for en årlig omsætning på omkring 19 mio. real (39,6 mio. kr.) og eksporterer sine øl med smag af blandt andet kaffe, honning og nødder til Frankrig og USA fra hovedkvarteret i Sao Paulo.
Verdens største opsluger specialbryggerier
Sabmiller køber britisk specialbryggeri
Specialbryggeri gafler Ab Inbev-direktør
Specialbryggeri vil bygge ølhotel
Britiske bryggere bygger bryggeri i USA