FødevareWatch

Virksomhederne går ind i valgkampen – men de vil ikke være politiske

De sociale medier har givet virksomhederne en helt ny mulighed for at deltage i valgkampen.

Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV

Carlsberg ønsker "Helle og Løkke med valget," Opel laver ministerbiler til Anders Samuelsen, Zenia Stampe og Uffe Elbæk. Fænomenet kaldes Political Newsjacking, der i denne valgkamp også har nået Danmark.

Fænomenet går ud på, at virksomhederne bruger valgkampen til at fange danskernes opmærksomhed. De gør det gerne på en humoristisk måde, men uden at være alt for politiske.

Political Newsjacking har været kendt i USA et godt stykke tid, men er for alvor først kommet til Danmark i denne valgkamp, hvor de sociale medier er begyndt at fylde mere og mere i danskernes bevidsthed.

"Vi kan se, at det, der giver den bedste respons hos brugerne på de sociale medier, er, når vi kommenterer aktuelle begivenheder. Når valget er en aktuel begivenhed, går vi også ind og forholder os til det med et glimt i øjet -  men uden at være politiske," siger Morten Boye, der er marketingdirektør i Carlsberg.

På samme måde som Carlsberg nu laver Facebook-opslag, der relaterer sig til valget, bruger bryggerigiganten også andre begivenheder til at komme i kontakt med forbrugerne. Bl.a. når der er store fodboldkampe, under Melodi Grand Prix og i forbindelse med fars dag. Og det er et hit hos brugerne på de sociale medier.

F.eks. har billedet af en fadøl og teksten "Ren Løkken" fået knap 1.500 likes og er blevet delt 677 gange.

Kommentarer, likes og delinger er vigtigt for virksomhederne, det er nemlig på den måde, at de når ud til flere potentielle kunder med deres produkter.

Også bilproducenten Opel har udnyttet valgkampen til at brande sig selv. Med billeder af den nye Opel og teksten ”Afstemning! Skal vi have alternative og mere personlige ministerbiler?” bruger Opel også valgkampen som afsæt for markedsføring.

Da Opel bad i et opslag på Facebook danskerne om at diskutere, om vi skal have mere personlige miniseterbiler.

"Valgkampen må gerne blive lidt mere sjov. De sociale mediers udbredelse har givet os muligheden for at bidrage med noget sjovt. Hvis vi går fire år tilbage, havde vi aldrig valgt at gøre det. Det er tidens trend, at det er okay at have en holdning til ting også politik," siger Thomas Bruun, der er adm. direktør i Opel Danmark.

Både Thomas Bruun og Morten Boye understreger, at virksomhederne ikke kunne finde på holde med et bestemt parti eller en kandidat i valgkampen.

"Vi vil aldrig se virksomhederne gå ud og tage politisk parti og sige, vi stemmer på dem og dem. For så sætter de sig selv i bås, og de er ikke interesserede i at udelukke nogle kunder. Det handler for virksomhederne om at finde noget i mediebilledet, som er interessant. Brugerne er meget mere villige til at interagere om politik, fordi det er noget, der vedrører alle," siger Nicolai Frederik Bonnén Rossen, der er managing partner i pr-virksomheden Rossen.

Carlsberg lancerer syv nye øl i Storbritannien

Carlsberg oplever tilbagegang i Malaysia

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

Royal Unibrew indgår i samarbejde med Too Good To Go og Q8

Et samarbejde med madspilds-appen Too Good To Go og tankstationen Q8 skal sikre, at en række af Royal Unibrews drikkevarer ikke går til spilde. I én enkelt dag bliver det således muligt at afhente overskydende drikkevarer på en række tankstationer.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier