FødevareWatch

EU vil mærke alkohol med kalorier

Europa-Parlamentet vedtager i dag en strategi for at mærke vin og øl med antal kalorier og genstande. Bryggeriforening støtter op.

Foto: Janus Engel

Senere i dag vil Europa-Parlamentet vedtage en alkoholstrategi som skal være med til at begrænse europæernes indtag af alkohol – særligt i forhold til overforbrug og misbrug.

Fremover skal flaskerne mærkes med antallet af kalorier og genstande. Det skriver Børsen.

Bryggeriforeningens direktør Niels Hald hilser initiativet velkommen.

”Vi ingrediensmærker allerede i Danmark, og vi arbejder også positivt for næringsdeklaration. Det er vi særdeles positive overfor. En række af vores medlemmer har allerede deklaration,” siger han og understreger dog, at et generelt mål om faldende alkoholforbrug ikke bør være en del af strategien samt at en stor del af reguleringen bør foregå lokalt.

I lobbyorganisationen Brewers of Europa som organiserer en række nationale bryggeriforeninger, er der ifølge avisen fuld støtte til en europæisk strategi for mindre alkoholmisbrug og øget mærkning af næringsindhold. Vinlande som Spanien, Frankrig og Italien har dog talt imod forslaget, da de ser det som et tegn på mere bureaukrati.

Nu kan du tælle kalorier i din øl

Forbrugere mangler mærkning på spiritus

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier