Medie: Kina vil forbyde reklamer for modermælkserstatning

Kina overvejer at forbyde reklamer for modermælkserstatning. Det kan ramme danske selskaber som Arla og Moohko.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Den kinesiske regering går med tanker om at forbyde al reklame for produkter indenfor modermælkserstatning.

Det skriver Reuters med henvisning til en historie fra det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Hvis det fremlagte lovforslag godkendes, betyder det et forbud mod at reklamere for ”mejeriprodukter, fødevarer og drikkevarer, som helt eller til dels markedsføres som en erstatning for modermælk,” skriver det kinesiske nyhedsbureau.

Ifølge Reuters bliver mindre end en tredjedel af alle spædbørn i Kina ammet uden at indtage nogle erstatningsprodukter, og det tal er endda faldende.

Samtidig er det kinesiske marked for modermælkserstatning på næsten 18 mia. dollars årligt, og det forventes at vokse til mere end 30 mia. dollars i 2017, viser estimater fra Euromonitor.

En lang række internationale mejerikoncerner har i de senere år rettet deres fokus mod det kinesiske marked for modermælkserstatning, herunder Danone, Fonterra og danske Moohko og mejeriflagskibet Arla, som for nylig indgik en aftale om at sponsorere en ny produktlinje af modermælkserstatning i landet sammen med en kinesisk partner.

Nu skal Arla brande modermælkserstatning i Kina

Arla fastholder milliardmål for Kina

Moohko-modermælk fik hård start i Kina

Arla i strategiske alliancer om børneernæring

Fonterra køber mindre kinesisk andel end ventet

Fonterras kinesiske opkøb kan blive 418 mio dyrere

Kina skærper importregler efter "terrortrussel"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også