FødevareWatch

Starbucks under massiv beskydning

Kaffekædens kampagne mod racisme har medført personlige angreb og vil ifølge ekspert smitte af på indtjeningen.

Kampagnen indebærer, at kunder får klistermærket med Race Together-sloganet på deres drikkevarer. | Foto: Ted S. Warren/AP Photo/Polfoto

En kampagne for det gode kan betyde, at Starbucks vil blive ramt af det onde.

Den amerikanske kaffekæde bliver i disse dage beskudt fra alle sider på sociale medier efter lanceringen af racekampagnen Race Together.

Og kritikken - eller "shitstormen" om man vil - mod det verdenskendte brand kan få alvorlige konsekvenser.

Der er ingen tvivl om, at det betyder et sikkert fald i omsætningen. Det er lig med ren og skær kundedykning"

William Atak, ejer, Atak
Det vurderer marketingsbureauet Atak, der specialiserer sig i online markedsføring og beskyttelse af omdømme på nettet.

"Der er ingen tvivl om, at det betyder et sikkert fald i omsætningen. Det er lig med ren og skær kundedykning," siger William Atak, ejer af Atak.

Han sammenligner vreden mod Starbucks med vinterens danske ”shitstorm” mod teleselskabet 3, der blev beskyldt for skattesvindel. Teleselskabet fik herefter fik en lang række svinere af kunder på virksomhedens Facebook-side. DR har siden trukket historien tilbage og beklaget.

"Selv om der ikke nødvendigvis er noget galt med hverken racekampagnen eller skattelovgivning, printer de negative ord sig fast i folks hoveder. Til sidst glemmer folk, hvad historien egentlig handler om," siger William Atak.

Pressechef sletter sin Twitter

Kritikken af den Seattle-baserede kaffekoncerns kampagne mod racisme og raceadskillelse er så voldsom, at selskabets globale vice-kommunikationschef Corey DuBrowa har slettet sin Twitter-profil efter adskillige personlige angreb.

Det skriver ABC News.

"I aftes følte jeg mig personligt angrebet i en kaskade af negativitet. Jeg blev overvældet af mængden og indholdet af diskussionen, så jeg reagerede - mest af alt fordi jeg var bekymret for at distrahere den respektfulde samtale omkring "Race Together", som vi har forsøgt at skabe," skriver Corey DuBrowa i en meddelelse.

Kampagnen blev officielt indledt i mandags, da kædens amerikanske baristaer er blevet bedt om at tale om racisme med kunderne. Samtidig skal de ansatte at skrive "RaceTogether" på de tusindvis af papkrus med kaffe, der bliver sendt over disken hver dag.

Den massive beskydning mod Starbucks beror sig blandt andet på, at raceadskillelse og racisme er to følsomme emner i USA, der ikke skal blandes sammen med caffe latte og cappuccino.

Direktør står fast

Trods den verserende "shitstorm" fortsætter kampagnen, lyder det fra Starbucks-ejeren ifølge ABC News.

"Det handler om vores bevidsthed, og hvad vi tror er rigtigt," siger Howard Schultz.

I søndags havde Starbucks et opslag i New York Times med skriften "Shall We Overcome?" på en sort baggrund. Derudover har Starbucks lavet et større samarbejde med nyhedsavisen USA Today om en række artikler.

Starbucks går ind i politisk racekamp

Starbucks fortsætter sit indtog i Danmark

Kaffekæde lander bedste resultat nogensinde

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier