Carlsbergs malaysiske datterselskab øger overskud
Carlsberg Brewery Malaysia viste et nettooverskud på 399,1 mio. kr. i regnskabsåret 2014.
Overskuddet er dermed steget hele 16,2 pct. fra 2013, hvor nettooverskuddet var 343,3 mio. kr.
Det skriver avisen The Star.
Bryggeriet oplevede også en mærkbar vækst i omsætningen, som steg med 5,1 pct. til 3,02 mia. kr. mod 2,89 mia. kr. i 2013.
Driftsoverskuddet gik frem med 13,9 pct. til 492,2 mio. kr. mod 432,2 mio. kr. året før. Det skyldtes blandt andet øget salg og vellykkede cost management-programmer.
Der var også fremgang at spore i indtjeningen per aktie, som blev 1,27 kr. mod 1,1 kr. per aktie i 2013.
Carlsberg venter at markedsvilkårene fortsat vil være udfordrende i store dele af det nuværende regnskabsår som følge af den kommende implementering af en vare- og serviceskat, som ventes af kølne efterspørgslen fra kunderne.
Bryggeriet venter dog fortsat at salget af Somersby Cider, Asahi Super Dry og Kronenburg 1664 vil fortsætte med at stige og tiltrække kunder på markedet i Malaysia og Singapore.
Mandag morgen handles Carlsberg Malaysia-aktien til 23,9 kr. på børsen i Kuala Lumpur, hvor den går frem med 0,9 pct.
Carlsberg: Vi vil gå til højeste instans mod bødekrav
Verdens største bryggeri skuffer på driften
Rygter om fusion mellem Sabmiller og AB Inbev bobler op igen