Coca-Cola leverer bedre resultat end ventet i fjerde kvartal
Læskedrikgiganten Coca-Cola offentliggjorde tirsdag eftermiddag et regnskab for fjerde kvartal, der viste et bedre resultat end ventet.
Regnskabet viste en justeret indtjening per aktie på 44 cent i fjerde kvartal mod en forventning på 42 cent per aktie, viser data fra Bloomberg News.
Omsætningen i fjerde kvartal blev også højere end forventet, da der blev omsat for 10,87 mia. dollar mod en forventning om 10,76 mia. dollar.
"Vi havde fremgang på værdi- og på volumendelen i nonalcoholic ready-to-drink (NARTD) drikkevarer i kvartalet. Derudover løftede vi den globale volumen og andel i læskedrikke både med og uden brus, ligesom vi også i juice-kategorien, ready-to-drink te og kategorierne for pakket vand fortsætter med at styrke vores brands og produktportefølje på tværs af markeder og kategorier," hedder det i regnskabsmeddelelsen fra Coca-Cola.
Læskedrikskategorien voksede globalt med 1 pct. i både det seneste kvartal og for helåret. Særligt er væksten drevet af brands som Coca-Cola, Sprite og Fanta.
Coca-Cola lavede nuttede dyr ud af Hitler-citater
Relaterede artikler:
Coca Cola fyrer folk for at kunne reklamere mere
For abonnenter