Dansk sodavandssalg eksploderer

Sidste år steg blev der solgt 10,8 pct. flere sodavand i danske butikker end året før, men detailhandlen har presset priserne så langt ned, at indtjeningen slet ikke kan følge med.
Foto: Casper Balslev
Foto: Casper Balslev

Omkring 92 millioner flere dåsecolaer kom forbi stregkodelæserne i det danske detailled i 2014 sammenlignet med året før. Det viser nye tal fra analysevirksomheden Nielsen ifølge dr.dk.

Samlet var stigningen for samtlige danske detailbutikker, benzinstationer samt 7-Eleven kiosker, 10,8 pct. i forhold til året før. Tallene dækker over alle sukkerholdige sodavand og inkluderer ikke mineralvand, vand på flaske eller energidrikke, men mens antallet af solgte liter er vokset eksplosivt, er detailhandlens indtjening gået tilbage med 4,7 pct., skriver hjemmesiden.

Tilbagegangen skyldes primært, at sodavandsafgiften er faldet væk, og at detailhandlen har kørt en længere priskrig på sodavand.

"Noget tyder på, at danske butikker bruger fjernelsen af afgiften til at gøre sodavand til en endnu større slagvare. Det er nemlig ikke bare den rene forbrugerpris, der er faldet, men også forbrugerprisen renset for moms og afgifter," siger chefkonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen, til DR.

Enhedslisten vil genindføre afgift på sodavand

Syv flops fra drikkevareindustrien

Coca-Cola sælger igen kult-sodavand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også