FødevareWatch

Uafhængighed er skidt for whiskyindustrien

Hvis skotterne stemmer ja til uafhængighed fra Storbritannien, vil det få en negativ indflydelse på whiskyindustrien på kort sigt, siger en ny rapport fra Rabobank.

I dag stemmer skotterne for at afgøre, om landet skal være selvstændigt eller forblive en del af Storbritannien.

En af landets største eksportindustrier, whiskyindustrien, der bidrager med 4,25 mia. pund (ca. 40 mia. kroner) til Storbritanniens økonomi, står ifølge en rapport fra Rabobank, til at tabe på et ”ja” til uafhængighed.

Risikoen for tab skyldes en begrænset adgang til eksportmarkeder, da et uafhængigt Skotlands manglende EU-medlemskab vil begrænse adgangen til det europæiske marked. Det øger risikoen for at indflydelse fra udenlandsk valutaer og renteniveauer, ændrede skatteregler og øgede råvareomkostninger vil få negativ betydning.

Det skriver det britiske medie Harpers.

Lovede skattelettelser erstatter ikke EU

”Ja”-lejrens planer om at sænke firmaskatten med helt op til tre procent, vil helt sikkert blive vel modtaget i whiskyindustrien, men skeptikere påpeger, at netop whiskyindustrien ville blive udsat for højere skatter, for at få budgettet til at stemme i et uafhængigt Skotland.

Selvom skattelettelserne skulle omfatte whiskyindustrien, vil det manglende medlemskab af EU, som Skotland tidligst kan komme med i fra 2018, betyde væsentlig større omkostninger. Ikke kun eksportmæssigt, men også i forhold til råvarer. De skotske landmænd, der producerer den byg, der bruges til whisky, vil nemlig miste EU-støtten.

”Det er usikkert om de skotske landmænd vil kunne producere de nødvendige mængder byg uden støtten fra EU,” skriver Rabobank i rapporten.

Rabobank-rapporten understreger, at whiskyindustriens mulige problemer anses som en midlertidig fase, såfremt Skotland igen bliver medlem af EU.

Skotsk whisky-gigant i potentiel milliardhandel

Danmark importerer mere spiritus

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier