Peter Larsen Kaffe køber direkte af afrikanske bønder
Peter Larsen Kaffe går uden om dyre mellemhandlere og køber kaffen direkte af kenyanske kaffeandelsselskaber.
Det skriver foodculture.dk.
”De her landmænd laver noget af verdens bedste kaffe, og det synes vi, at de fortjener en hæderlig betaling for. De gamle farmere har ingen til at tage over efter dem, fordi de unge ikke kan se en fremtid i familielandbruget og ville ind til byen i jagten på drømmen om iPads og smart mærketøj,” fortæller Lars Aaen, der er brandmanager i Peter Larsen Kaffe til onlinemediet.
Men ved at købe råvarerne direkte af de afrikanske andelsselskaber, går overskuddet til landmanden. Samtidig bliver det muligt at investere i produktionsudvikling og uddannelse af landmændene.
”Netop uddannelse er et af de helt store områder, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Et træ hernede giver normalt omkring 3 kg kaffe, men ved hjælp af uddannelse af den enkelte landmand kan vi få træet til at give bare 10 kg. Det er altså mere end tredobling i effektiviteten, og så bliver det pludselig meget mere interessant at være kaffeproducent,” forklarer Lars Aaen til foodculture.dk.
Og det er vigtigt at gøre det mere interessant at være kaffebonde i de store produktionslande.
Tendensen de senere år har nemlig været den, at de unge generationer ikke vil overtage forældrenes produktioner som byder på hårdt og dårligt lønnet arbejde. De søger i stedet mod landenes store byer.
Nespresso smelter aluminium for at vinde kunder
Relaterede artikler:
Nestlé mærker dansk kaffetørst
For abonnenter