Spanien vil ændre på Cava'en

De spanske myndigheder vil ændre definitionen på en Cava, da varmere vejr har mindsket syrligheden af den spanske mousserende vin.

Et varmere klima har gjort den traditionelle spanske mousserende vin Cava mindre syrlig i de seneste år. Derfor vil de spanske myndigheder nu ændre 'reglerne' for, hvor meget vinsyre drikken skal indeholde, før man kan kalde det Cava.

Det skriver Bloomberg.

Varmt vejr gør, at druerne modner hurtigere, og at mængden af vinsyre sænkes, og i Spaniens tæt-kontrollerede Cava-industri har flere og flere vinproducenter oplevet, at druerne derfor ikke lever op til minimumskravene for mængden af vinsyre.

Ifølge Bloomberg har de spanske fødevaremyndigheder derfor foreslået, at man ændrer 'reglerne' for Cava, så minimumssyrligheden på vinen fremover sænkes fra 5,5 til 5 gram per liter.

Den spanske Cava skal ligesom den franske Champagne leve op til nogle helt bestemte krav, og vinen produceres primært i regionen Catalonien, især omkring den catalanske storby Barcelona, hvor vinen er blevet produceret siden slutningen af 1800-tallet.

Der er 247 godkendte producenter af Cava i Spanien. De eksporterer ca. 160 millioner flasker hvert år. Omkring en fjerdedel af disse flasker ryger til Tyskland.

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Prisen på fransk vin eksploderer

Skrumpende sprutsalg skuffer hos fransk luksuskæmpe

Vin-familie investerer stort i ejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også