Kaffetørstig Coca-Cola sender aktie til vejrs
Kaffeproducenten Keurig Green Mountain stiger solidt på børsen i USA, efter at giganten Coca-Cola har øget sin andel i selskabet markant.
Det skriver Bloomberg News.
Aktierne i Keurig Green Mountain stiger med 9,5 pct. til 121,23 dollar tirsdag efter nyheden om, at Coca-Cola nu ejer 16 pct. af aktierne efter at have købt sig til 10 pct. for tre måneder siden.
Keurig producerer en række forskelle kaffe-produkter og ikke mindst kaffemaskiner i stil med Nespresso samt de tilhørende kaffekapsler.
Sammen med Coca-Cola skal Keurig udvikle en såkaldt "single cup beverage brewer", der skal kunne bruge både ampuller under Coca-Colas brand og Keurigs. Den skal tage kampen op mod blandt andet Sodastream.
Ifølge Bloomberg følger opkøbet Coca-Colas strategi om at tage større bidder af selskaber bag nye produkter og nye forretningsideer inden for læskedrikke og andre drikke for derefter at købe hele selskabet, hvis forretningen viser sig bæredygtig.
Nestlé satser på ny dansk kaffevane
Relaterede artikler:
Nestlé satser på ny dansk kaffevane
For abonnenter