Løgismose-direktør træder ind i juicebestyrelse

Det er et bestyrelsesmedlem med tung fødevareerfaring, der nu træder ind i Co-Ros bestyrelse.
Jesper Uggerhøj er adm. direktør i Løgismose Meyers. | Foto: Stine Bidstrup
Jesper Uggerhøj er adm. direktør i Løgismose Meyers. | Foto: Stine Bidstrup

Der er et nyt ansigt i bestyrelsen for juiceselskabet Co-Ro, hvor den nuværende bestyrelses får selskab af Jesper Uggerhøj, adm. direktør i Løgismose Meyers. 

Det fremgår af en cvr-opdatering, hvor det videre nævnes, at Jens Albert Harsaae samtidig udtræder. 

Jesper Uggerhøj har siden 2019 været adm. direktør i Løgismose Meyers-koncernen og er foruden det medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri. I en fireårig periode mellem 2012 og 2016 har han desuden været adm. direktør for Irma-kæden, der tidligere på året blev lagt i graven af Coop. 

Co-Ro, der har Søren Holm Jensen i spidsen, står bag kendte produkter som Sun-Lolly, Suntop og Sun-quick og henter en stor del af indtjeningen på markeder i Mellemøsten. Selskabet er til stede på i alt 15 markeder, men har produkter i 80 lande. 

Juiceselskabet har endnu ikke aflagt regnskab for 2022. I 2021 lød omsætningen på 1,7 mia. kr., mens der på bunden stod 26 mio. kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg