Jack Daniels-ejer lander under forventningerne

Tredje kvartal blev ikke helt, som analytikerne havde forventet for spiritusproducenten, der så indtjeningen svinde ind. 
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix

Jack Daniels-producenten Brown Forman Corp landede onsdag under forventningerne, da regnskabet for tredje kvartal blev offentliggjort. 

Årsagen skal ifølge Reuters findes i stigende omkostninger, der tvang spiritusproducenten til at hæve priserne i et forsøg på ikke at sætte marginerne under for meget pres. 

Nettoindtjeningen faldt i kvartalet til 100 mio. dollar fra 259 mio. dollar i samme periode sidste år. Omsætningen steg med 4,2 pct. til i omegnen af 1,08 mia. dollar, hvilket overgik den af analytikerne forventede omsætning på 1,01 mia. dollar.

Brown Forman forventer dog fortsat organisk vækst i omsætningen for det samlede regnskabsår på mellem 8 og 10 pct., ligesom spiritusproducenten stadig tror på høje, encifrede vækstrater for de årlige driftsindtægter, skriver Reuters. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også