FødevareWatch

Harboes må se overskuddet spist op af stigende priser

Bryggeriet holder fast i resultatforventningerne til 2022/23 oven på første kvartal, hvor driftsresultatet før af- og nedskrivninger blev mere end halveret som følge af stigende omkostninger. (Opdateret.)

Foto: PR

(Opdateret kl. 16.20)

Harboes produkter sælger bedre, men bryggeriet tjener mindre på grund af stigende omkostninger til blandt andet energi.

Det viser regnskabet for første kvartal af regnskabsåret 2022/23.

Her steg Harboes Bryggeris omsætning til knap 421 mio. kr. fra 380 mio. kr., mens driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, blev mere end halveret til 18,7 mio. kr.

”Vi har været igennem et første kvartal med betydelige udfordringer med fortsat stigende priser på råvarer, emballager, transport og ikke mindst energi, som har sat vores indtjening under pres,” siger Søren Malling, administrerende direktør i Harboes ifølge regnskabsmeddelelsen.

Målt på den primære drift blev det til et underskud på 3 mio. kr. mod et plus på 14,5 mio. kr. året før. Desuden viste bundlinjen et tab på 3,4 mio. kr. mod et overskud på 9,7 mio. kr. i samme periode sidste år.

For hele året fastholder Harboes forventningerne om et EBITDA-resultat på 63-103 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet minus 30 til plus 10 mio. kr.

Carlsberg oplever nyt russisk benspænd for frasalg

Bryghus har rejst millionbeløb fra private

Harboes udruller designløft på sodavand

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier