FødevareWatch

Australsk vinkoncern løfter indtjeningen i svært marked

Treasury Wine Estates har hentet pænt løft i nettoresultatet som følge af prisstigninger og fremgang i USA.

Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix

Australsk vin har et loyalt vinpublikum på de globale markeder. I hvert fald hvis man tager vinkoncernen Treasury Wine Estates som pejlemærke for udviklingen.

Det australske vinselskab har netop offentliggjort regnskabstal for det seneste skæve regnskabsår, hvor bundlinjen er løftet med 5,3 pct. til 263,2 mio. australske dollar, svarende til 1,3 mia. kr. Omsætningen i Treasury Wine Estates er i 2022-regnskabet omvendt dykket med 3,6 pct. til 2,5 mia. australske dollar, godt 12 mia. kr.

Treasury Wine Estates er en af verdens største rendyrkede vinselskaber ud fra hovedsædet i Melbourne og står bag vinmærker som Wolf Blass, Penfolds, Lindemans og Rawson’s Retreat. Selskabet har tidligere stået bag bryggeriet Fosters i Australien.

Topchef Tim Ford glæder sig over bundlinjefremgangen efter svære vilkår på det kinesiske marked og udfordringerne med prisstigningerne.

”Det er glædeligt, at vi er vendt tilbage til at levere vækst i marginindtjening i et år, hvor vi klarede os gennem den effektive lukning af det kinesiske fastland, omformede vores Treasury Americas-division væsentligt og navigerede i en global makroøkonomisk baggrund, der omfattede den globale pandemi, betydelige forsyningskædeforstyrrelser og inflationært omkostningspres,” udtaler Tim Ford i forlængelse af regnskabet.

Selskabet er børsnoteret i Australien og satser i beskederne til markedet på at levere vækst i indeværende regnskabsår.

”De resultater, vi har annonceret i dag, afspejler de grundlæggende styrker ved vores diverse globale forretning, fleksibiliteten i vores driftsmodel og vores teams enestående evne til at eksekvere. Efter to år med væsentlige forandringer går vi ind i F23 med momentum, fokuseret på vores mål om at levere kvalitetsvækst i indtjeningen, effektiv kapitaludnyttelse og bæredygtigt aktionærafkast,” lyder det fra topchefen.

Nyt studie peger på strålende fremtid for britisk vin

Tørke truer spansk og portugisisk vin og oliven

Pressede forsyningskæder udfordrer spanske vinbønder forud for højsæson

Mere fra FødevareWatch

Dagli' Brugsen lukker yderligere to butikker

Dagli’ Brugsen føjer yderligere to butikker i provinsen til listen over butikker, der skal lukkes i den kommende tid. I forvejen havde dagligvarekæden meddelt, at fire butikker lukkes.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier