FødevareWatch

Campari-koncern får medvind af genåbnet udeliv i første kvartal

Den italienske spirituskoncern præsterer en stærk start på året i kvartal, der ellers plejer at være lavsæson.

Foto: Manuel Silvestri/Reuters/Ritzau Scanpix

Campari Group, der står bag den populære drik Aperol, har fået en stærk start på 2022, viser et nyt regnskab for første kvartal af året - et kvartal, som ellers plejer at være i den sløvere ende.

Af en regnskabsmeddelelse fremgår det, at den italienske koncern i kvartalet præsterede at øge omsætningen fra 397,9 mio. euro i første kvartal sidste år til 534,8 mio. euro svarende til i omegnen af 3,9 mia. kr. og en organisk vækst på 28,8 pct.

Samlet set havde vi en meget solid start på året med et fortsat underliggende momentum og et stærkt on-premise opsving i Europa.

Bob Kunze-Concewitz, adm. direktør Campari Group.

Driftsresultatet, EBIT, ender på 114,3 mio. euro mod sidste års 68,5 mio. euro, og driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, tog ligeledes et nøk op til 134,7 mio. euro fra 87,6 mio. euro i samme kvartal af 2021. Resultatet før skat endte på 107 mio. euro. mod sidste års 64,1 mio. euro.

Årsagen til fremgangen skal ifølge adm. direktør Bob Kunze-Concewitz findes i en blanding af momentum og genåbning af blandt andet udelivet i Europa.

”Samlet set havde vi en meget solid start på året med et fortsat underliggende momentum og et stærkt on-premise opsving i Europa,” udtaler han i regnskabsmeddelelsen.

På baggrund af den gode start på året holder Campari Group fast i forventningerne.

”Ser vi på resten af 2022, er vi stadig sikre på det fortsat stærke forretningsmomentum på tværs af vores nøglemærker og markeder,” lyder det fra topchef, Bob Kunze-Concewitz, der meddeler, at Campari Group vil afbøde den høje inflation gennem prisstigninger samt mix.

Boblerne springer igen i Campari-koncernen

Campari stiger efter bedre end ventet regnskab

Möet-ejere stiger efter regnskab

Mere fra FødevareWatch

Gynger og karruseller på Chr Hansens fødevaremarkeder

Mens kvartalstallene i stor stil ligger indenfor skiven, er der store forskelle at finde på ingredienskoncernens markeder på fødevareområdet. Nordamerika kører for fuld damp, mens Kina er bremset mere op på yoghurtfronten som følge af pandemien.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier