FødevareWatch

Med ny lancering går Naturli direkte i kødet på mejerierne

Det plantebaserede selskab lancerer ny plantedrik, der i højere grad end hidtil skal konkurrere direkte med mælken på hylderne i supermarkederne. Selskabet peger på afgørende konkurrencefordel.

Adm. direktør Henrik Lund fra Naturli Foods øjner stort potentiale i indholdet af ny plantedrik. | Foto: PR

Der skal være flere plantebaserede alternativer til kunderne i supermarkedet, lyder det fra planteaktøren Naturli Foods, og med ny lancering vil producenten træde et stort skridt ind på mejeriprodukternes hidtidige enemærke.

Det Orkla-ejede selskab lancerer efter et internationalt testforløb plantedrikken ”Do Not! Call Me M_lk” i en række danske dagligvarekæder i næste uge.

Naturli-direktør Henrik Lund har store forventninger til det nye produkt, der skal konkurrere direkte med særligt letmælkens rolle, ligesom Naturli i forvejen har en lang række øvrige plantebaserede fødevarealternativer som Smørbar, plantefars, pålæg og morgenmadsprodukter.

”Det her er et produkt, som sætter helt nye rammer for, hvad en plantedrik kan. Vi har arbejdet på det meget længe, og vi lancerer i dag et produkt som i lighed med vores Smørbar er et blandingsprodukt, hvor vi tager det bedste fra en lang række planteproteinter, og blander det til en drik,” siger Henrik Lund torsdag på en Orkla-konference.

Han mener nu, at selskabet har fået endnu et vigtigt våben i hånden til at omvende forbrugerne på ernæringssiden.

”Det, som mejeriindustrien anpriser på komælk, er, at man får en bedre ernæring fra mælken, mens vi på plantedrikkene indtil nu har fokuseret på, at det er mere bæredygtigt at drikke plantedrikke, men det vil Naturli gerne ændre på,” siger Henrik Lund.

I første omgang bliver plantedrikken lanceret herhjemme, men det er planen at tage den med ud på de internationale markeder på linje med Smørbar, der er ude i 20 lande.

Vigtigt at have alternativer

Hos Dansk Vegetarisk Forening glæder man sig i en pressemeddelse fra Naturli over, at der kommer nye alternativer på banen, som gør det let for forbrugerne at vælge nye veje i hverdagen.

”Det skal være supernemt, når mælkedrikkeren skal skifte komælken ud med plantedrik. Produktet henvender sig til de mange, som gerne vil have et alternativ, der både tager hensyn til klima og dyrevelfærd. Det er et vigtigt skridt for omstillingen af vores fødevarer,” siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening.

Naturli peger på, at hele det internationale marked for alvor rykker på plantefronten med investeringer og markedsbehov. Selskabet beskriver, at det plantebaserede fødevaremarked om seks år ventes at nå en værdi på 460 mia. kr. i Vesteuropa.

”Vi er nødt til at gentænke, hvad vi spiser og drikker, og det er en agenda, som Naturli gerne vil tappe ind i. Vi vil gerne tilbyde produkter, som gør det let for en almindelig forbrugere, der spiser kød og drikker masser af mælk Vi vil gøre rejsen let over mod en klimavenlig og fantastisk livsstil,” siger Henrik Lund.

Naturli har eksisteret siden 1988 og ifølge selskabet udgør plantedrikke nu omkring 5 pct. af mælkemarkedet.

Naturli-direktør spændt på kæmpers planteankomst

Dansker rådgiver milliardkomet: ”Remilk har haft globale ambitioner fra første dag af”

Mere fra FødevareWatch

Gorillas fyrer 300 ansatte – fremtid i Danmark er uvis

Hård konkurrence på ”last mile delivery”-markedet får tyske Gorillas til at skære til og sadle om. Fremover vil fokus være på Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og USA, mens fremtiden for den danske forretning hænger i en tynd tråd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier