FødevareWatch

Finanshus går direkte til "sælg" fra "køb" på Carlsberg-aktie

Det tyske finanshus Berenberg rykker anbefalingen af Carlsberg-aktien.

Analytikere hos det tyske finanshus Berenberg springer mellemstationer over og rykker anbefalingen af aktien i Carlsberg direkte ned til "sælg" fra tidligere "køb".

Samtidig er kursmålet blevet beskåret kraftigt til 883 kr. fra tidligere 1295 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Det markant ændrede syn på aktien kan meget vel hænge sammen med de markant stigende råvarepriser på blandt andet malt, aluminium og glas. Der er tale om stigninger i et omfang, der kræver kraftige prisforhøjelser over for kunderne, hvis ikke det skal ramme indtjeningsmarginalerne.

Mandag ramte aluminiumsprisen kortvarigt 3000 dollar for et ton, hvilket var første gang siden 2008. Siden er den dog faldet til ca. 2900 dollar, hvilket dog fortsat er over 40 pct. højere end ved årsskiftet. De seneste tre uger er prisen steget omkring 15 pct.

Mandag faldt Carlsberg-aktien 0,2 pct. til 1056,50 kr.

Mere fra FødevareWatch

Idealisten Merete Holsts vej til madtoppen

Merete Holst er kendt for at bygge Meyers Kantiner op og er en kvinde med stærke holdninger. Hun er træt af kapitalfonde i danske restauranter og kunne aldrig drømme om selv at sælge ud.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier