FødevareWatch

Fynsk destilleri lander ny kunde: Kan finde vej til britisk monark

Med en britisk distributør i ryggen tager Mosgaard Whisky fat på det britiske marked. "Der er en god chance for, at Dronningen kommer til at drikke vores whisky," siger adm. direktør.

(ILLUSTRATION) | Foto: Martin Lehmann/Politiken

Når Mosgaard Whisky fremover går en tur i det internationale kundekatotek, bliver det med nye britiske navne og et potentielt royalt islæt.

Fremover har den fynske spiritusproducent – der særligt er kendt for produktionen af whisky – nemlig en ny kunde i tapperiet Berry Brothers & Rudd i Storbritannien, oplyser destilleriet til Fyens Stiftstidende.

"Det er Skotlands ældste uafhængige aftapper med en historie, der går tilbage til 1783, og så er det hovedleverandøren af whisky til det engelske kongehus. Så ja, der er en god chance for, at Dronningen kommer til at drikke vores whisky. Det er ret vildt," siger Jes Mosgaard til avisen.

Den britisk dronning Elizabeths forkærlighed for whisky er heller ikke et helt ubeskrevet blad. Foruden en generel udredning af monarkens spiritusvaner beskrev magasinet Forbes i fjor, hvordan det britiske kongehus siden 1980'erne har modtaget casks fra destilleriet Bowmore's lagre på Islay.

Derudover har overhovedet for den britiske monark uddelt et såkaldt Royal Warrant – løst sammenligneligt med en titel som hofleverandør – til The Famous Grouse.

Meldingen kommer efter, at det fynske destilleri landede et rekordoverskud på lidt over 665.000 i 2020 mod et minus på omkring 180.000 kr. året før. Som tidligere beskrevet af FødevareWatch, var store dele af fremgangen bygget på afsætningsaftaler udenfor landets grænser.

Her henviste direktøren bl.a. til, at de seneste resultater har været drevet frem af nye aftaler hos svenske Systembolaget, mens der samtidig har været et øget fokus på salget til det tyske marked.

Destillerier advarer om ginbølge på vej mod muren 

Svensk felttog slår alle rekorder hos Mosgaard Whisky 

Mere fra FødevareWatch

Idealisten Merete Holsts vej til madtoppen

Merete Holst er kendt for at bygge Meyers Kantiner op og er en kvinde med stærke holdninger. Hun er træt af kapitalfonde i danske restauranter og kunne aldrig drømme om selv at sælge ud.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier