FødevareWatch

Carlsberg løber risiko med milliardaktiviteter i udskældt kinesisk provins

Bryggerigiganten har aktiviteter i Xinjiang-provinsen, som kritiseres for at anvende tvangsarbejde og tortur med mere. Carlsberg understreger, at selskabet lever op til høje etiske standarder.

Foto: Finn Frandsen

Carlsberg har de seneste år ekspanderet markant i Kina, men nu risikerer bryggerigiganten at komme i klemme, når USA og EU vil skrue bissen på over for aktiviteter i Xinjang-provinsen, der mistænkes for at bruge tvangsarbejde.

Det skriver Berlingske.

Det skyldes, at amerikanske myndigheder for nyligt har skærpet tonen markant over for virksomheder, der operer i området. Samtidig er EU-komissionen på vej med et forsla, som vil vende bevidsbyrden for europæiske virksomheder, så de i højere grad selv skal dokumentere, at de selv og deres underleverandører overholder menneskerettighederne.

"Hos Carlsberg følger vi international praksis og sørger for, at vi selv og vores forretningspartnere altid lever op til høje etiske standarder, der bygger på vores globale arbejds- og menneskerettighedspolitik. Det gælder også vores bryggerier i Vestkina, som vi har haft fuldt ejerskab over siden 2015," skriver Nina Brønden Jakobsen, der er presseansvarlig i Carlsberg, til mediet.

Carlsberg ejer 25 bryggerier i Kina med en omsætning på 9,9 mia. kr. i 2020.  Kina vokser sig gradvist til et stadig vigtigere marked for koncernen, da det er her, Carlsberg oplever salgsfremgang med særligt mærker som 1664 Blanc og den lokale Wusu.

Carlsberg inspiceres i Indien efter anklager om korruption

Carlsbergfond kritiseres for at forgylde lille gruppe topforskere

Store festivaler fejrer fuld genåbning med koncertdag i september 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier