FødevareWatch

Ølbosser: Genåbning i Vesteuropa er langsommere i optrækket end ventet

Trods bred europæisk normalisering går genåbningen af restauranter og barer stadig trægt. Sådan lyder vurderingen fra topcheferne i Danmarks to største bryggerier.

Topchef i Carlsberg, Cees 't Hart. (Arkivfoto) | Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Pandemiens restriktioner og nedlukninger har skabt store vanskeligheder for landets bryggerier, som har oplevet, at øl-salget nærmest er stoppet brat.

Trods en normalisering flere steder i Europa går genåbningen af restauranter og barer stadig trægt, vurderer topcheferne fra Danmarks to største bryggerier.

Det skriver Børsen.

Ifølge de to topchefer - Cees 't Hart fra Carlsberg og Lars Jensen fra Royal Unibrew - var det forventeligt, at første halvår af 2021 ville blive påvirket af coronapandemien.

Alligevel vurderer de, at genåbningen i Vesteuropa ikke er foregået i det tempo og med den styrke, som de først havde antaget.

Adm. direktør i Royal Unibrew, Lars Jensen. | Foto: PR / Royal Unibrew
Adm. direktør i Royal Unibrew, Lars Jensen. | Foto: PR / Royal Unibrew

"Vores oprindelige forudsætning var, at genåbningen i Europa var sket hurtigere. Det vil sige, allerede fra begyndelsen af april forventede vi, at en genåbningsplan var blevet effektueret," siger Lars Jensen til avisen.

Trods en fortsat kamp i Vesteuropa har Carlsberg og Royal Unibrew overordnet klaret sig fornuftigt gennem årets første kvartal, hvor særligt Asien har trukket det store læs for Carlsberg, mens Unibrew har haft en hurtig og effektiv omstilling til off-trade salg.

Selvom årets første måneder har vist sig at være mere sløve end ventet, ser begge topchefer frem til en god sommer, hvor indtjeningen vil stige kraftigt i takt med at flere bliver vaccineret og flere steder åbner helt op, skriver Børsen.

Royal Unibrew afskriver salg til sommerens festivaler

Totalgrossister ruster sig til restauranternes genåbning

Bred enighed: Danmark kan åbne når alle over 50 år er vaccineret

Royal Unibrew overrasker i første kvartal

Mere fra FødevareWatch

Danpo-ejer snupper ny topchef fra Danish Crown

Kyllingekoncernen Scandi Standard har fundet afløseren til Leif Bergvall Hansen, der tidligere på året stoppede som adm. direktør. Den nye direktør har stor erfaring fra kødbranchen og erfaring med at få virksomheder til at vækste, lyder begrundelserne for ansættelsen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier