FødevareWatch

Royal Unibrew overrasker i første kvartal

Bryggerikoncernen Royal Unibrew er kommet væsentligt bedre igennem første kvartal end ventet både på driften og toplinjen.

Foto: Gregers Tycho/ERH

Danmarks næststørste bryggerikoncern, Royal Unibrew, kom ud af første kvartal 2021 med en omsætning på 1,605 mia. kr. samt et driftsoverskud (EBIT) på 229 mio. kr.

Det er en fremgang fra henholdsvis 1,478 mia. kr. og 200 mio. kr. i samme periode af 2020.

Analytikere ventede ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News henholdsvis 1,477 mia. kr. og 200,2 mio. kr.

EBIT-marginen blev 14,3 pct. mod 13,5 pct. i samme periode året før.

Driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg til 318 mio. kr. fra 287 mio. kr. Der var ventet 289,7 mio. kr.

EBITDA-marginen blev 19,8 pct. mod 19,4 pct. i første kvartal af 2020.

"Vi har haft solid start på året med en stærk eksekvering i off-trade-forretningen, især i Danmark og Italien. Vi leverer igen rekordhøje volumener, nettoomsætning og EBIT drevet af en off-trade-forretning, hvor alle vigtige markederne har klaret sig bedre end sidste år," siger topchef Lars Jensen i meddelelsen.

I mængder solgte bryggeriet 2,5 mio. hektoliter mod 2,2 mio. hektoliter i samme kvartal af 2020.

Bundlinjen viste et overskud på 177 mio. kr. mod et overskud på 145 mio. kr. i første kvartal 2020.

Løfter bunden af prognosespænd med 50 mio. kr.

Royal Unibrew løfter bunden af sit tidligere udmeldte prognosespænd for driftsresultatet, EBIT, til 1,525-1,625 mia. kr. fra tidligere 1,475-1,625 mia. kr.

Midtpunktet af prognosespændet er med andre ord løftet med 25 mio. kr. til 1,575 mia. kr.

"Efter de stærke resultater i første kvartal, og da vi fortsætter med at vente en langsom genåbning af On-Trade-aktiviteter i løbet af andet kvartal og et positivt bidrag fra "staycation" denne sommer, har vi øget bunden af vores EBIT-prognose for hele året," skriver Unibrew i regnskabet.

Topchef: Carlsberg-vækst i Kina var langt større end 2020-tilbagegang Carlsberg-kending rykker hjem og ind i toppen af koncernen 

Mere fra FødevareWatch

Arla vinder klagesag om greenwashing

Fødevarestyrelsen har frikendt mælkeproducenten Arla i anklage om greenwashing. Foreningen bag klagen kalder afgørelsen "skuffende" og trist for forbrugerne.  

Tre restauranter lukker grundet smitte i populær ferieby

Tre restauranter i Skagen har valgt at lukke, fordi deres personale er ramt af smitte med coronavirus efter en af årets travleste turistuger i byen. Der kan endnu ikke aflæses en generel smittestigning i SSI's tal, men en ekspert opfordrer til at holde øje med smittesituationen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier