FødevareWatch

Kinesere og indere hjælper Coca-Cola til større salg

I første kvartal af 2021 har Coca-Cola løftet salget med fem procent. Kina og Indien bidrager til væksten.

Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184

Den amerikanske læskedrikgigant Coca-Cola har haft et større salg i de første tre måneder af i år end i samme periode sidste år.

Det skyldes blandt andet et stigende salg i lande som Kina og Indien. Det viser Coca-Colas regnskab for første kvartal 2021, der er offentliggjort mandag.

Samlet har Coca-Cola haft en omsætning på cirka 56 milliarder kroner i første kvartal. Det er en stigning på fem procent sammenlignet med sidste år.

Noget af stigningen hænger sammen med, at første kvartal i år omfatter fem ekstra dage i forhold til sidste års kvartal. Dermed har der været flere dage til at generere omsætning.

Et andet forhold, der har bidraget til væksten, er en stærk salgsudvikling i Kina og Indien, skriver Coca-Cola i sit regnskab.

Den stærke salgsudvikling i Kina kan skyldes, at landet har været hurtigt til at vaccinere sin befolkning og lempe restriktioner, der har afholdt forbrugerne fra at købe produkter fra Coca-Cola.

I USA og Vesteuropa er det generelt ikke gået lige så hurtigt med at lempe restriktioner på eksempelvis at gå på restaurant eller bar og bestille en Cola, og det har presset Coca-Colas salg i de to markeder.

Foruden Cola står Coca-Cola også bag læskedrikmærker som Sprite, Fanta og Schweppes.

Pepsi-ejer øger overskuddet på større salg i USA

Undersøgelse: Chipskending udråbt som stærkeste mærke i dansk dagligvarehandel 

Mere fra FødevareWatch

Isproducenterne melder klar til at kæmpe om sommermarkedet

De danske isproducenter forventer, at de får en af de bedste sæsoner nogensinde, og alle har de en formel for, hvordan de skal vinde danskernes gunst. Der er dog ikke én formel, der er ens, men der er utallige nye produkter og tiltag på vej.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier