FødevareWatch

Systembolaget havde ekstra travlt under coronaramt 2020

Et usædvanligt år med coronavirus og rejseforbud har ført til øget salg hos Sveriges statsejede alkoholbutik.

Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Sveriges statsejede alkoholbutik, Systembolaget, havde godt gang i salget i løbet af det coronaramte år 2020. Det fremgår af butikskædens årsregnskab.

Systembolaget solgte således 569 mio. liter alkoholiske drikke, hvilket var en stigning på 11 pct. fra 512 mio. liter i 2019.

Omsætningen lød på 36,7 mia. svenske kr., hvilket svarer til 27 mia. kr. Det var en stigning på 14 pct. fra 32,2 mia. svenske kr., knap 24 mia. kr., i 2019.

Stigningen skyldes ifølge Systembolaget primært, at folk har haft begrænsede muligheder for at købe alkohol andre steder. Der er eksempelvis færre, der har købt alkohol på barer og restauranter.

"Tidligere på året kunne vi tydeligt se effekten af begrænset rejse og færre restaurantbesøg," siger Systembolagets direktør, Magdalena Gerger.

"Det har varet ved, og i de sidste måneder var der yderligere restriktioner fra regeringen, som blandt andet indbefattede et forbud mod servering af alkohol," siger direktøren i en kommentar ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Systembolaget blev grundlagt i 1955. Det har monopol på detailsalg af spiritus, vin, øl og andre drikke med mere end 3,5 procent alkohol.

Svenske Systembolaget vil optrappe nethandel 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier