FødevareWatch

Syv ud af ti britiske pubber og restauranter frygter konkurs

72 pct. af britiske pubber og restauranter frygter at gå konkurs på grund af Storbritanniens regerings coronarestriktioner.

Foto: PAUL FAITH/AFP / AFP

Et flertal af britiske pubber og restauranter frygter, at de vil være nødt til at lukke næste år som følge af coronarestriktioner.

Det viser en ny måling, skriver The Guardian.

72 pct. af britiske pubber og restauranter frygter at gå konkurs på grund af Storbritanniens regerings coronarestriktioner.

Målingen er foretaget af organisationerne British Beer and Pub Association, British Institute of Innkeeping og UKHospitality, der alle repræsenterer restaurationsbranchen.

I alt er 446 forretninger i Storbritannien, der udgør mere end 20.000 forskellige pubber og restauranter, blevet spurgt.

De tre organisationer opfordrer derfor den britiske regering til at ændre restriktionerne, der begrænser sammenkomster med folk fra andre husstande, samt at forlænge udgangsforbuddet ud over kl. 22, hvis nedlukningen i England ophæves i december.

"Beviserne er her og viser, hvilke ødelæggende langsigtede konsekvenser regeringens restriktioner vil få," siger en talsperson fra organisationerne til The Guardian.

"Vi vurderer, at lokale restriktioner bør baseres på lokale risikoniveauer, men for at sikre, at vores sektor kan bringe mennesker sammen på ordentlig vis i julen og efter, bør niveausystemet være finjusteret," fortsætter talspersonen.

Organisationen The Campaign for Real Ale opfordrer samtidig regeringen til at lade alle engelske pubber åbne i december, efter at en undersøgelse fra analyseinstituttet Yougov har påvist, at 82 pct. af alle pubkunder mener, at pubberne er smittesikrede.

Nedlukninger sender dansk økonomi på rutchebanetur Briter gør klar til corona-nedlukning i fire uger fra midnat Storbritannien giver grønt lys til takeaway-øl 

Mere fra FødevareWatch

Finsk drikkevarekæmpes nordiske øleventyr skal begynde i Assens

INDBLIK: Med en købsaftale på Bryggeriet Vestfyen er den finske ølkæmpe Olvi på vej ind til Danmark. Det sker med en ambition om at gøre det traditionsrige, men underskudsramte, bryggeri til en "voksende spiller" – og samtidig få sat en fod i Skandinavien.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier