FødevareWatch

Coca-Cola lancerer alkoholisk drik i Europa

Læskedriksgiganten vil have del af Hard Seltzer-salget og lancerer varianten Topo Chico om en måned på udvalgte europæiske markeder.

Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix

Fra næste måned vil det være muligt at købe Coca-Colas sodavand med alkohol på udvalgte markeder i Europa.

Det skriver Beverage Daily.

Det drejer sig mere konkret om markederne Østrig, Storbritannien, Irland, Grækenland og Ukraine. Produktet, der har navnet Topo Chico, blev lanceret i Sydamerika i september og vil ramme det amerikanske marked i starten af 2021.

"Vi tror på, at vi har et fantastisk produkt i Topo Chico Hard Seltzer, der er en del af en spændende og dynamisk ny kategori. Kategorien er den hurtigst voksende kategori i USA, hvor den har groet eksponsielt over de seneste år," siger Walter Sushini, der er senior vicepresident for marketing i Coca-Cola, og fortsætter :

"Med vores styrke bagved tror vi på, at Topo Chico Hard Seltzer vil blomstre og mere vigtigt: tilbyde kunderne noget nyt og lækkert."

Drikken vil i første omgang lanceres med tre smagsvarianter, Lemon, Mango og Kirsebær/Acai, og vil have en alkoholindhold på 4,6 pct. Den alkoholiske danskvand vil i Europa blive tappet af tapperivirksomhederne Coca-Cola European Partners og Coca-Cola HBC.

Coca-Cola sælger i forvejen den alkoholiske variant Lemon-Do i Japan og i lande i latinamerika.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier