FødevareWatch

Mikkeller-onlinesalg stiger med 100 procent under corona

Corona-krisen har sat blus under de digitale bryggerisatsninger – og samtidig åbnet for en bredere for Mikkeller. "Vi oplevede en stigning på 150 pct. i danske kunder og samtidig blev ordrerne større," siger webshop-ansvarlig.

(ARKIV) | Foto: Finn Frandsen

I coronakrisens mest intense timer har onlinesalget hos Mikkeller ligget 100 pct. over samme periode sidste år.

Sådan lyder meldingen fra Frank Hilmer Borring Petersen, som har ansvaret for webbutikken hos det danske bryggeri, til Børsen.

Konkret er der tale om salget i marts, maj og juni, forklarer han til avisen og uddyber, at de digitale salgskanaler tidligere har været dedikeret til entusiaster på jagt efter ganske specifikke øl. Under krisen har kundegruppen dog ændret sig til i dag at have en væsentligt bredere profil.

"Vi kunne se, at danskerne begyndte at købe meget mere, hvor vi oplevede en stigning på 150 pct. i danske kunder og samtidig blev ordrerne større," siger Frank Hilmer Borring Petersen til avisen.

Hos brancheforeningen Bryggeriforeningen uddyber direktør Niels Hald, at onlinesalget generelt er blevet en ny "spændende salgskanal" for mange bryggerier. Ifølge organisationens seneste estimater, er onlinesalget hos de danske bryggerier således steget med 50 pct. under krisen.

Mere fra FødevareWatch

Arla vinder klagesag om greenwashing

Fødevarestyrelsen har frikendt mælkeproducenten Arla i anklage om greenwashing. Foreningen bag klagen kalder afgørelsen "skuffende" og trist for forbrugerne.  

Tre restauranter lukker grundet smitte i populær ferieby

Tre restauranter i Skagen har valgt at lukke, fordi deres personale er ramt af smitte med coronavirus efter en af årets travleste turistuger i byen. Der kan endnu ikke aflæses en generel smittestigning i SSI's tal, men en ekspert opfordrer til at holde øje med smittesituationen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier