FødevareWatch

Heineken klarede sig en tand bedre end ventet i 2019

"I 2019 leverede vi endnu et år med god toplinjevækst med en fortsat stærk præstation i andet halvår," siger topchef Jean-Francois van Boxmeer, der venter yderligere vækst i 2020.

Foto: Ulrich Borch

Det hollandske bryggeri Heineken kom bedre ud af 2019, end analytikerne havde regnet med.

Salget af øl af samme navn voksede med lidt over 8 pct. gennem året.

Det er den højeste vækst i det seneste årti. Det oplyser Heineken i sit årsregnskab, der er offentliggjort onsdag.

Den organiske omsætningsvækst endte på 5,6 pct., hvor der ifølge estimater indsamlet af bryggeriet selv inden regnskabet var ventet 5,1 pct.

Omsætningen var sidste år på 23,89 mia. euro - svarende til 178,58 mia. kr. Det var på linje med forventningen på 23,86 mia. euro. Bryggeriet oplyser ikke konkrete salgstal for de enkelte mærker

"I 2019 leverede vi endnu et år med god toplinjevækst med en fortsat stærk præstation i andet halvår," siger topchef Jean-Francois van Boxmeer i en kommentar.

Heineken udpeger ny topchef

"Vores strategi er forsat vækst med et stadigt stigende fokus på bæredygtigheden af denne vækst - både socialt og miljømæssigt," lyder det.

Driftsresultatet voksede 3,9 pct. fra året før til 4,02 mia. kr., og det ventes at vokse yderligere i 2020, hvor der ventes en midt-encifret vækst.

Det var også på linje med forventningen, der var på 4,04 mia. euro.

På bundlinjen blev nettoresultatet løftet 4,3 pct. til 2,52 mia. euro mod ventet 2,49 mia. euro.

Væksten for Heineken-øl været over ti procent i mere end 40 lande på verdensplan.

Heineken fremhæver selv udviklingen i Storbritannien, Tyskland, Brasilien, Mexico, Sydafrika og Nigeria.

Samtidig nævner bryggeriet en god fremgang til den alkoholfri øl Heineken 0,0, der nu er på markedet i 57 lande verden over.

Heineken står ud over øl af samme navn bag øl af mærker som Tiger og Strongbow-cider, men har samlet mere end 300 forskellige mærker.

Samtidig er overskuddet på bundlinjen på 16,2 mia. kr. Det er 4 pct. mere end i 2018.

Heineken er verdens næststørste bryggeri efter belgiske ABInbev, der blandt andet står bag Corona og Budweiser.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier