FødevareWatch

Handelsbanken hæver Unibrew-anbefaling efter solidt regnskab

Også kursmålet har fået et nøk op, så det nu er på 600 kr. mod tidligere 550 kr.

Handelsbanken har valgt at hæve anbefalingen på aktien i Royal Unibrew til "hold" fra "sælg", efter det banken kalder for "et solidt regnskab".

Det fremgår af et notat fra Handelsbanken.

Unibrew præciserede sine forventninger til hele året, så omsætningen og driftsresultatet EBIT nu ses ramme i toppen af de tidligere udmeldte intervaller på henholdsvis 7,575-7,650 mia. kr. og 1,440-1,465 mia. kr.

Unibrew leverer flot fremgang trods salgsmodvind i Finland

Det betyder ifølge Handelsbanken, at bryggerikoncernen venter et driftsresultat i fjerde kvartal i intervallet 239-264 mio. kr.

"Vi vurderer, at dette relativt nemt kan opnås, eftersom selskabets driftsresultat i tredje kvartal endte på 491 mio. kr. Som følge heraf kan vi på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at selskabet opjusterer deres helårsforventninger," skriver banken.

Kursmålet har ligeledes fået et nøk op, så det nu er på 600 kr. mod tidligere 550 kr.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier