FødevareWatch

Australske vinproducenter fortsætter eksportvækst trods færre flasker

Eksportværdien af australsk vin stiger, selvom volumen falder. Det viser nye tal fra branchen.

Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix

De australske vinbønder og selskaber bliver ved med at øge værdien af sektorens eksport.

Det skriver Foodbev på bagrrund af tal fra den australske erhvervsorganisation Australien Wine.

Eksporten steg til en værdi på 2 mia. australske dollar på årsbasis fra september sidste år til og med september i år. Det er omkring 9,3 mia. kr.

Stigningen svarer til 7 pct., og den kommer samtidig med, at eksportvolumen for australsk vin i samme periode faldt med 8 pct.

Overordnet glæder udviklingen dog direktøren i Australien Wine, Andreas Clark.

"De positive tal afspejler, at værdien på en gennemsnitlig flaske vin vokser i alle vores største eksportmarkeder undtaget tre, og alle de store markedsregioner importerede mere australsk vin i løbet af det sidste år på nær Europa, hvor eksporten faldt med 3 procent," siger han ifølge Foodbev.

Det største eksportmarked for australsk vin er Kina, der sidste år importerede australsk vin for 1,25 mia. australske dollar. Det er rekord og en vækst på 18 pct. i forhold til året før.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier