FødevareWatch

Spiritusbranche om møder for politikere: Taler ikke politik

Ekstra Bladet konstaterer onsdag, at en stribe politikere har deltaget og drukket alkohol på brancheforeningen VSOD's regning. Formanden for foreningen fortæller, at møder med politikere ikke er et sted, hvor der tales politik.

Foto: David Cheskin/AP/Ritzau Scanpix

"Brancheforeningen Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) kan ikke se noget problem i, at der holdes møder i Folketingets Vin- og Spiritussocietet, som sponsoreres af brancheforeningen og producenterne.

Der er tale om en social klub for folketingspolitikere, og når de mødes i vin- og spiritusklubben, bliver der ikke talt politik, fortæller formand for VSOD Carsten Suhrke.

Han afviser klart, at det er hensigten med møderne at købe sig til tid med politikerne.

"I og med at det ikke er en politisk debat, eller at vi prædiker politiske holdninger, synes jeg, at det er en irrelevant vinkel på tingene. Det er ikke et socialt forum, hvor vi køber os tid til at fortælle om vores holdninger.

Formålet er, at vi stiller vores produkter, vores produktviden og lidt gode historier om produktion og så videre til rådighed. Den viden og historiefortælling stiller vi til rådighed. Vi føler ikke, at vi køber os til noget som helst. Det er på ingen måde formålet," siger han.

Han understreger dog, at han ikke har noget imod, hvis politikerne beslutter sig for selv at betale. En mulighed, som Mads Fuglede (V), der er formand for klubben, overvejer.

Det er Ekstra Bladet, der onsdag har sat fokus på de gratis møder for politikerne.

Ifølge professor i ledelse Anders Drejer fra Aalborg Universitet er de gratis spiritusmøder udtryk for meget dårlig dømmekraft fra politikerne, skriver Ekstra Bladet.

"Det her bør de simpelthen holde sig for gode til ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt. Det er jo tale om producenter, der køber sig eksklusiv adgang til politikere – og det virker omvendt, som om at det er en slet skjult undskyldning fra de folkevalgte for at få gratis vin og spiritus," siger han blandt andet til avisen.

Men Carsten Suhrke mener ikke, at der er tale om dårlig dømmekraft.

"Det synes jeg ikke, at det er. Men det er ikke op til mig at vurdere det. Men i og med at der ikke bliver talt politik på de her møder, synes jeg godt, man kan separere det fra deres arbejde. Det er en social klub i Folketinget," siger han.

Folketingets Vin- og Spiritussocietet havde det første arrangement i 2018 og har siden afholdt temaer som "Gin & Bobler" og "Årets julesnaps". Næste arrangement er den 5. november.

Dansk landsby-destilleri på whisky-verdenskortet

Dansk Diageo-forretning har fået ny chef

Whisky er populært blandt stigende antal danske spiritusproducenter

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier