FødevareWatch

Magtbalancen i dansk erhvervsliv tipper: Carlsberg rykker op

Carlsberg går frem og er nu det fjerdemest værdifulde børsnoterede selskab i Danmark.

Foto: Finn Frandsen

Posen bliver i øjeblikket rystet grundigt i toppen af dansk erhvervsliv, skriver Finans.

Carlsberg er et af de selskaber, der er rykket frem til at blive det fjerdemest værdifulde selskab med en børsværdi på 152 mia. kr., hvor værdien for to år siden lød på 105 mia. kr.

Ørsted og Coloplast kan nu brillere med at være blandt landets mest værdifulde børsselskaber, hvor billedet for bare to år siden så helt anderledes ud.

"Målt på værdi er det klart, at magtbalancen er tippet. De mest værdifulde selskaber er Novo Nordisk, Coloplast og Ørsted, og det var det ikke for få år siden," siger Tue Østergaard, aktiechef i ABG Sundal Collier, til Finans.

For to år siden var de to pladser efter Novo besat af A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank, som nu er røget helt ud af top fem. Både Carlsberg og DSV har overhalet selskaberne og lagt sig som de fjerde- og femtemest værdifulde virksomheder på den danske fondsbørs.

Det skyldes blandt andet, at investorer i højere grad poster sparepengene i aktier, der ikke er konjunkturfølsomme - som netop Ørsted, Carlsberg og Coloplast.

"Handelskrigen og alle de ting har sat en frygt i markedet, som belønner stabile selskaber i en vanvittig høj grad, heriblandt Coloplast. Det er stadig et meget mindre selskab, men sikkerhed omkring fremtiden har betydet, at folk er villige til at give en meget højere pris på den, end de er på de cykliske selskaber," siger Tue Østergaard til Finans.

Topledelsen i Carlsberg sælger aktier for tocifret millionbeløb

Udfordringer for Carlsberg-brandet har rod i britiske problemer

Carlsberg er vokset 24 procent i Asien

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier