FødevareWatch

Carlsberg i klar bedring - driftsmargin over Heineken

Som topchef Cees 't Hart lovede i 2017, har Carlsberg nu held med at fjerne den negative forskel på driftsmarginen, som tidligere har eksisteret i forhold til hollandske Heineken.

Foto: Martin Lehmann

Verdens tredjestørste bryggeri, Carlsberg, nåede i første halvår i år en koncernomsætning på 32,990 mia. kr. mod 30,966 mia. kr. i samme periode sidste år.

Det viser selskabets regnskab.

Estimater indsamlet før opjusteringen i sidste uge af Carlsberg lød på 32.839 mio. kr.

I mængder var der tale om en stigning i omsætningen til 56,9 millioner hektorliter fra 55,7 millioner hektoliter. Den organiske vækst i mængderne var i halvåret var 1,4 pct.

Tuborg-mærket voksede 4 pct., Carlsberg faldt 3 pct., Grimbergen steg 4 pct. og 1664 Blanc voksede 29 pct.

Specialøl (craft og speciality) voksede 17 pct., mens alkoholfrit øl i Vesteuropa steg 16 pct., fremgår det af regnskabet.

Carlsberg opnåede et driftsoverskud i halvåret før særlige poster - EBIT - på 5,171 mia. kr. mod 4,373 mia. kr. i første halvår 2018. Forventningen før opjusteringen var her 4,748 mia. kr.

På bryggeriets seneste kapitalmarkedsdag i 2017 lovede Carlsbergs topchef Cees 't Hart at lukke hullet til Heineken, og det er nu tilsyneladende sket.

Driiftsmargin i år første halvår i år opgøres til 15,7 pct. mod 14,1 pct. i første halvår af 2018 og 13,2 pct. i samme halvår 2017.

Dermed er Heinekens margin på 15,6 pct. i første halvår slået med et mulehår. Bryggerigiganten ABInbev og ølmarkedets klart nummer et har en driftsmargin, der er mere end dobbelt så høj.

Regnskabet var påvirket af særlige poster på 133 mio. kr. Den post var i første halvår 2018 minus 37 mio. kr.

På bundlinjen efter minoriteter blev overskuddet, som aktionærerne kan glæde sig over, på 3,079 mia. kr. mod 2,471 mia. kr. i første halvår sidste år. Her var forventningen før opjusteringen 2,846 mia. kr.

Carlsberg er vokset 24 procent i Asien

Carlsberg-aktionærerne tjente 15 milliarder på opjustering

Carlsberg-optakt: Spænding bruset lidt af efter opjustering

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier