FødevareWatch

Stor lagerbrand koster Jim Beam 45.000 tønder whisky

Et lynnedslag var formegentlig årsagen til, at en stor brand i et whiskylager i amerikanske Kentucky startede tirsdag. 45.000 tønder med Jim Beam-whisky stod ikke til at redde.

Foto: Bruce Schreiner / AP / Ritzau Scanpix

Endnu har de amerikanske myndigheder ikke officielt udtalt som årsagen til en stor brand i en Jim Beam-lagerbygning i Woodford County i Kentucky, men ifølge producenten selv var det et lynnedslag, som startede flammerne på et lager med i alt 45.000 tønder whisky.

Ifølge New York Times startede branden tirsdag aften, og først i løbet af onsdag eftermiddag var brandet slukket.

Da de sidste flammer var slukket, stod 45.000 tønder med whisky ikke til at redde, skriver avisen.

Mens 45.000 tønder kan lyde af meget, udgør det i det samlede Jim Beam-billede ikke ret meget. Ifølge New York Times har det japansk-ejede whiskybrand 3,3 millioner tønder liggende på 126 lagre rundt omkring i landet. Fra en tønde kommer der 150-200 flasker.

Priserne på en flaske Jim Beam varierer alt efter alder osv., men med en gennemsnitlig flaskeværdi på 18 dollar, svarende til 119 kr., kan branden have kostet mellem 122 og 162 mio. dollar i mistet omsætning. I danske kr. er det mellem 806 mio. kr. og 1,07 mia. kr.

Ny Beam Suntory-topchef vil sætte turbo på vækst

Bill Murrays legendariske whisky går til de evige kornmarker

Japansk spirituskæmpe går sammen med Pepsi i thailandsk milliardhandel

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier