FødevareWatch

Studie kæder for højt juiceindtag og tidlig død sammen

Drikker man mere end to glas juice dagligt, kan man se en statistisk sammenhæng med en øget risiko for tidlig død, ifølge nyt studie.

Foto: Ritzau/Scanpix/Henning Bagger

Et dagligt indtag på mere end to glas frugtjuice, har en statistisk sammenhæng med en øget risiko for tidlig død, ifølge et nyt studie publiceret i det medicinske tidsskrift Jama Network. Det skriver TV2.

Mediet har talt med Preben Vestergaard Hansen, der er lektor i human ernæring ved Københavns Professionshøjskole, som ikke er overrasket over resultatet i undersøgelsen.

"Jeg har sagt mange gange, at juice indeholder et meget højt antal af sukkerarter - altså frugtsukker. Kemien er den samme som i tilsat sukker, som man for eksempel kan se i sodavand og saft, og kroppen reagerer på samme måde," siger han og peger på, at hvis tilsat sukker er forbundet med øget sundhedsmæssig risiko, er det naturligt, at frugtjuice også er.

Årsagen bag sammenhængen er ikke undersøgt i studiet, og i konklusionen fremgår det, at der er brug for mere forskning for at påvise andet end blot en sammenhæng. Studiet blev gennemført over en seksårig periode, hvor man observerede 13.440 personer på over 45 år. Ved daglig indtagelse af over to glas sukkerholdig drik som sodavand er dødeligheden 11 pct. højere end normalt, mens den ved at højt indtag af frugtjuice var 24 pct., fandt studiet.

Ny pant på juice og saft udfordrer små producenter

Tysk juicekæmpe på opkøb i Spanien

Juice-iværksætter opruster med juicemaskine til en million: Kan nu tidoble produktionen

Kapitalfonde skyder kvart milliard i Joe & The Juice

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier