FødevareWatch

Arla-konkurrent går sammen med Coca-Cola i Sydøstasien

I et forsøg på at få luft under væksten i Sydøstasien har den newzealanske mejerikæmpe Fonterra allieret sig med Coca-Cola.

Nu vil Fonterra og partneren Coca-Cola kigge på, om der ligger muligheder for Anchor-brandet i flere sydøstasiatiske markeder.

I det der beskrives som en strategisk alliance vil Coca-Cola og Fonterra sammen forsøge at få del i de muligheder, der ligger i at det sydøstasiatiske marked for mejeriprodukter.

Det skriver Foodbev.com.

Samarbejdet handler om at udnytte Fonterras viden om mejeriprodukter sammen med det store salgs- og distributionsapparat, som Coca-Cola har, og partnerskabet har allerede kastet en produktlancering af sig i Vietnam.

Produkterne er lanceret under Coca-Colas Nutriboost-brand.

Videre hedder det, at begge parter har kig på at udbrede Fonterras Anchor-brand til markeder som Indonesien, Thailand og Filippinerne.

"Mejerikategorien er blevet en af de hurtigst voksende drikkevarekategorier i Sydøstasien. Efterspørgslen er drevet af forbrugernes øgede fokus på sundhed og velvære, og kategorien forventes at vokse mere end 5 pct. om året mellem 2016 og 2020," siger Fonterras driftsdirektør Judith Swales.

Arla-konkurrents forretning skrumper – men er tilbage i sorte tal

Papua Ny Guinea spørger New Zealands største mejeri om samarbejde

Fonterra skal betale stor millionbøde til Danone

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier