FødevareWatch

Nestlé åbner ny egyptisk kaffefabrik

Torsdag indvier Nestlé en ny Bonjorno-kaffefabrik i Egypten, der er etableret, efter at konglomeratet i 2017 købte stort op i landet.

Foto: Polfoto/Thomas Borberg/Arkiv

I starten af 2017 opkøbte det schweiziske konglomerat Nestlé Caravan Marketing Company i Egypten og med i den handel fik man også kaffebrandet Bonjorno.

Siden har Nestlé arbejdet med etableringen af en ny kaffefabrik, hvor man på otte produktionslinjer skal beskæftige 240 medarbejdere, og torsdag bliver fabrikken så taget i brug, skriver Nestlé.

På fabrikken skal der fremstilles opløselige kaffeprodukter, som man kender det fra Nescafé, og målet er at fabrikken skal blive en eksporthub for kaffe i hele området omkring Egypten.

"Denne fabrik afspejler Nestlés ambition om at investere i Egypten og fremme udviklingen af det hurtigt voksende markedssegment for opløselig kaffe, der er blevet mere populært blandt egypterne. Vi stræber efter at gøre Bonjorno-fabrikken til eksporthub for kaffe i regionen," udtaler og driftschef Nestlé S.A., Magdi Batato.

Nestlé har været tilstede i Egypten i 100 år og beskæfter omkring 3500 medarbejdere i landet.

Nestlé investerer 200 mio kr i Irland

Verdens største fødevareselskab klar til stort veganersats

Nestlé investerer en mia kr i kaffefabrik

Nestlé lukker to tyske fabrikker og fyrer flere hundrede

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier