FødevareWatch

Arla opretter ny innovationsafdeling

Mejerikoncernen har en målsætning om, at halvdelen af selskabets vækst skal komme fra innovation, og derfor er der oprettet en ny division, som samler alle innovationsrelaterede aktiviteter i forbindelse med produktudvikling.

Foto: Carsten Andreasen/Polfoto/Arkiv

1. april slår Arla dørene op til en ny innovationsafdeling, som skal hjælpe andelskoncernen med at realisere målsætningen om at blive en af verdens førende mejerikoncerner inden for innovation. Afdelingen er en sammenlægning af koncernens produktudviklingsaktiviter inden for forskning, udvikling og innovation.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

"Vi vil være mere eksperimenterende, samt hurtigere til at markedsføre og udrulle succeser. Vi vil dertil indsætte innovationsledere i markeder og globale enheder, som dermed er tættere på vores forbrugere og kunder," udtaler Hanne Søndergaard, marketingdirektør i Arla, i meddelelsen.

Det bliver Lars Dalsgaard der 1. april sætter sig i spidsen for den nye innovationsafdeling. Dalsgaard har været ansat i koncernen i 35 år, og leder i øjeblikket Arlas globale forsyningskæde for smør, ost og mælkepulver.

"Den nye opsætning vil muliggøre et tættere samarbejde med vores kommercielle zoner, markeder og forsyningskæde og sikre, at vi driver vores globale innovations- og produktdagsordener fra den stærkest mulige position for at maksimere værdien af vores produkter," siger Hanne Søndergaard i meddelelsen.

Fremover vil den nye division være ansvarlig for alle produktrelaterede aktiviteter som omfatter forskning og teknologiudvikling, produktudvikling og styring af alle produkt- og emballageændringer.

"Med en målsætning om at halvdelen af vores vækst skal komme fra innovation, er det et centralt element i vores strategi og et essentielt element i vores mission om at skabe den højest mulige værdi for mælken leveret af vores andelshavere," udtaler Hanne Søndergaard yderligere.

Arla er ejet af 11.000 andelshavere fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Opkøb skal sikre Arla tigerspring i Mellemøsten

Arla når ny milepæl på økosalget i Danmark

Arla investerer i endnu et innovationscenter

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier