FødevareWatch

Foodservice og detail skal arbejde tættere sammen i Dagrofa

Historisk har Dagrofas forskellige divisioner arbejdet meget seperat. Nu skal flere af arbejdsgangene smeltes sammen.

Foto: Arla/ PR

I fire måneder har der stået adm. direktør i Dagrofas på Tomas Pietrangelis cv.

Her har han fået til opgave at lave en turnaround i den økonomisk skrantende forretning. Et af de steder han vil optimere er i samarbejdet mellem Foodservice Danmark og detaildelen i Dagrofa, som dækker over Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb.

Det skriver Dansk Handelsblad.

"Historisk har de forskellige ben kørt meget separat. En af de løftestænger, vi er startet på, er at forhandle vores leverandøraftaler på tværs af foodservice og detail i stedet for at have to forskellige aftaler. It er også et område, hvor vi kan effektivisere ved at bruge færre – og de samme – it-systemer på tværs af koncernen," siger Tomas Pietrangeli til mediet.

Underskud på 1,6 mia

Dagrofa-koncernen omsatte i 2017 for 17,2 mia. kr, og resultatet efter skat blev på minus 272 mio. kr.

Lægger man de seneste fem års resultater i Dagrofa sammen, har det i alt kostet ejerne i KFI Erhvervsdrivende Fond, Norgesgruppen og de selvstændige købmand 1,6 mia. kr. i samlet underskud at drive de omkring 1700 butikker og kiosker samt forretningerne i S-Engros, Catering Engros og Foodservice Danmark.

Dagrofas nye topchef vil præsentere sorte tal i 2021

Dagrofa henter ny kædedirektør i Coop

Førstemanden i presset Dagrofa vil vinde krigen - ikke kun et par slag

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier