
Det nordvestjyske bryggeri Thisted Bryghus har med stigende succes solgt julekalendere i de seneste 15 år.
Fra start solgte man 4000 eksemplarer af Brygmesterens Julekalender, men i år er det antal vokset til 32.000 og dermed i alt 768.000 flasker, som ølglade danskere i julemåneden kan pakke ud.
"Vi er noget overraskede over den enorme succes, vores julekalendere har fået. Vi startede for 15 år siden, hvor 4000 danskere købte julekalenderen, og i dag melder vores kunder stort set udsolgt landet over. Det er en dejlig julegave at få i midten af november," udtaler bryggeridirektør Aage Svenningsen i en pressemeddelelse.
Videre hedder det, at det ikke er muligt at brygge og producere flere julekalendere, så de kan blive klar til julemåneden i år.
Thisted Bryghus brygger på udvidelse