FødevareWatch

Carlsberg stiller med over 30 forskellige øl på Roskilde Festival

Som det var tilfældet sidste år har Carlsberg i år deres helt egen 'øllade' på Roskilde Festival. I den kan festivalgængerne finde over 30 forskellige ølvarianter fra Valby-bryggeriets egne specialbrands.

Foto: /ritzau/Janus Engel

I det hjørne af Roskilde Festivalen, hvor man finder Carlsbergs Beer Barn er det i år muligt for de mange tusinde festivalgængere at finde en efterhånden meget lang liste af øl fra Carlsbergs egne brygmestre, fra Brooklyn Brewery-partneren og fra bryggeriets eget laboratorium.

Udover laboratoriets og Husbryggeriet Jacobsens varianter, hvor man finder den traditionelle Roskilde-bryg i år kaldet Jacobsen Orange 18, er der også Grimbergens Double Ambree, Blonde og Blanche, samt 1664 Blanc og syv varianter fra Brooklyn Brewery.

"Vi har over 30 forskellige varianter med i år, så for at gøre det lidt nemmere for vores gæster at navigere, har vi inddelt de forskellige bryg i forskellige temaer, der gerne skal give dem lyst til at prøve så meget forskelligt fra vores fantastiske øl menu som muligt. Man vil få mulighed at prøve fem forskellige stilarter. De fem kategorier er Dark & Malty, Light & Refreshing, Wheat & Fruity, Hop Heaven og ikke mindst vores mere eksperimenterende øl Weird & Furious," udtaler Frederic Viking, Marketing Manager for specialøl i Carlsberg, i en meddelelse.

Beer Barn åbner for festivalgæsterne på årets festival torsdag eftermiddag.

Svensk Carlsberg-bryggeri laver øl på kloakvand

Sponsorchef fastslår: Carlsberg bliver i sporten - Tuborg i musikken

Madfestivaler er røget ind under Carlsbergs sponsorpaddehat

Spotify åbner sponsormuligheder for Tuborg

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier