FødevareWatch

Constellation Brands skuffer på indtjeningen

Aktiekursen hos den amerikanske producent af øl, vin og spiritus falder med små 5 pct. efter regnskab med lidt mindre omsætning og langt lavere resultat end ventet.

Foto: Amy Sancetta/AP/Ritzau Scanpix

Amerikanske Constellation Brands, som gør sig inden for vin, øl og spiritus, dratter på børsen i USA fredag efter et regnskab for første kvartal, der skuffede på indtjeningen.

Stigende priser var ikke nok til at kompensere for øgede omkostninger til transport, og det tog en bid af indtjeningsevnen, selv om koncernen formåede at nå analytikernes mål på omsætningen.

Koncernen fik i kvartalet et justeret overskud per aktie på 2,20 dollar, mens omsætningen landede på 2,05 mia. dollar.

Ifølge Bloomberg News havde analytikerne regnet med en højere indtjening per aktie på 2,43 dollar og en omsætning på 2,04 mia. dollar.

Det justerede nettooverskud endte på 433,3 mio. dollar mod ventede 480,6 mio. dollar, mens driftsindtjeningen, målt på EBITDA, blev på 723,3 mio. dollar. Her var ventet 768,1 mio. dollar.

Aktien i Constellation Brands falder fredag med 4,9 pct.

Constellation markedsfører blandt andet mexicanske ølmærker som Corona, Modelo, Victoria og Pacifico, mens man på spiritussiden har Svedka Vodka og tequilaen Casa Noble samt i tillæg en lang række vine.

Australiens største vinproducent solgt til amerikanere for milliarder

Corona-ejer investerer milliarder i Mexico

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier