FødevareWatch

Unibrew-chef: Dansk VM-succes skæpper i kassen

Når landsholdsspillerne har held med at score til VM, rejser det danske ølsalg sig med det samme. Unibrew-direktør Hans Savonije håber på dansk avancement.

Scanpix Ritzau/Liselotte Sabroe
Foto: Scanpix Ritzau/Liselotte Sabroe

Går det godt for det danske fodboldlandshold til VM, går det også godt på kistebunden hos Royal Unibrew, som nyder godt af større ølsalg.

Derfor håber Unibrew-direktør Hans Savonije på dansk avancement i fodboldturneringen i Rusland.

"Danmark klarer sig godt, og det hjælper. Det skaber lejligheder, hvor folk drikker øl," siger hollandske Hans Savonije, der har været topchef i Unibrew siden sidste år.

I forvejen er Unibrew kommet godt ind i 2018 takket være det varme sommervejr, som også får flere til at slukke tørsten i Unibrews øl og sodavand.

Bryggeriets udbytte af fodboldturneringen er lidt hæmmet af, at Italiens landshold ikke kvalificerede sig, da støvlelandet også er et stort marked for Unibrew. Derfor må Hans Savonije krydse fingre for dansk avancement.

"Vi håber absolut, at de går videre - jeg ville elske, hvis de går hele vejen," siger direktøren.

Danmark spiller den afgørende gruppekamp ved VM mod Frankrig på tirsdag.

Analytiker: Mere i opjusteringsposen hos Unibrew end forudset

Ekstraordinært vejr får Unibrew til at opjustere

Nye beviser i kartelsag: Carlsberg satser på at undvige bøde på 462 mio kr

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier