FødevareWatch

Svensk ciderproducent hårdt mærket af brexit-følger

Svenske Kopparbergs, der i stor stil sælger cider til det britiske marked, måtte i 2017 se en stor del af overskuddet forsvinde som følge af den lavere kurs på det britiske pund.

60,9 mio. svenske kr. blev der høvlet af resultatet i den svenske ciderproducent Kopparbergs, der i torsdags leverede resultaterne for 2017.

Samlet landede der et resultat på 247,2 mi. svenske kr. mod 308,1 mio. svenske kr. i 2016-regnskabet, og det i følge virksomhedens øverste leder Peter Bronsman, i høj grad det svage britiske pund, der får skylden.

"Nedgangen skyldes kun valutaeffekter. Med samme gennemsnitlige pund som i det foregående år ville resultatet i stedet være steget med 3 pct.,"udtaler han.

Omsætningen gik i året tilbage fra 1,945 mia. svenske kr. til 1,936 mia. svenske kr., mens volumen i det britiske marked steg med fem pct., hedder det i en meddelelse udsendt i forbindelse med årsregnskabet.

Som så mange andre nordeuropæiske drikkevareproducenter fremhæver den svenske leder også sommervejret i 2017 som en af hovedårsagerne til, at der samlet ikke blev solgt som forventet.

Udover de vigtigste markeder i Sverige og Stobritannien fortsætter lande som Estland, Spanien, Grækenland, Cypern og Australien med at vokse i Kopparbergs, skriver koncernen.

Amerikansk bryggerikoncern køber op i lukrativt britisk cidermarked

Svensk Somersby-konkurrent i markant eksportløft

Carlsberg: Nyt fadølsanlæg er foran planen

Mere fra FødevareWatch

Finsk drikkevarekæmpes nordiske øleventyr skal begynde i Assens

INDBLIK: Med en købsaftale på Bryggeriet Vestfyen er den finske ølkæmpe Olvi på vej ind til Danmark. Det sker med en ambition om at gøre det traditionsrige, men underskudsramte, bryggeri til en "voksende spiller" – og samtidig få sat en fod i Skandinavien.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier