FødevareWatch

Coop og Dansk Supermarked er ikke vilde med Apple Pay

De danske supermarkedskoncerner frygter for højere gebyrer med Apple Pay. Både Coop og Dansk Supermarked tilbyder ydelsen, men ser hellere kunderne bruger deres dankort.

Foto: /ritzau/AP/Charles Sykes

Torsdag gjorde Mobilepays storkonkurrent Apple Pay sit indtog i Danmark. Det har pustet til betalingskrigen, på hvis slagmark Nets og Mobilepay kæmper en hård kamp.

Hos Coop er holdningen, at det på den korte bane vil blive dyrere, fordi betalingstjenesten anvender Visa-delen af Visa/dankortet, som ofte har højere gebyrer end ved normale dankorttransaktioner. Kunderne kan dog godt bruge Mobile Pay i detailkoncernens 1200 butikker, men koncerndirektør i Coop Jan Madsen siger, at Coop foretrækker, kunderne bruger deres dankort.

Det skriver Børsen.

Hos Dansk Supermarked ser man også helst, at kunderne benytter dankort i stedet for Apple Pay.

"Vi synes det er rigtig godt, at danskerne har og benytter deres dankort, fordi det er en billig betalingsløsning for alle parter, og i sidste ende også for kunderne selv. Det kan sagtens være, at en app er gratis for kunden at hente, men hvis hele strukturen omkring den er dyr, vil det i sidste ende også være dyrere for kunden at handle," siger kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen til Børsen.

Rema 1000 satser på Mobilepay

Coop indfører helt ny betalingsmetode

Supermarkedsgiganter byder Apple Pay velkommen

Coops bip & betal begynder i Fakta

Amazon tvinger supermarkeder til at skrue op for digitaliseringen

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier