FødevareWatch

Købmænd: Afgiftslettelser giver mindre bøvl og billigere varer

Nøjagtig som flere andre organisationer er man i De Samvirkende Købmænd særdeles positiv omkring udsigten til, at der bliver luget ud i afgifterne med regeringens vækstudspil.

Foto: Sison Patrick

Hos købmændenes brancheorganisation De Samvirkende Købmænd (DSK) fremhæver man ligesom DI Fødevarer, Dansk Erhverv og Bager- og Konditormestre i Danmark især opgøret med nøddeafgiften, som den mest afgørende afgift, der står til at blive fjernet, hvis regeringens vækstudspil bliver gennemført.

Nøddeafgiften består af otte forskellige satser afhængig af om nødden er med eller uden skal, hel eller hakket og typen af nød, og ifølge DSK vil en afskaffelse være helt på sin plads.

"Nøddeafgiften er isoleret set den mest byrdefulde afgift for importører, producenter og myndigheder, så det er et naturligt sted at begynde. Det er også meget positivt, at regeringen vil afskaffe en række punktafgifter, der kun indbringer et meget beskedent provenu, så den lange liste af særlige danske afgifter bliver lidt kortere," udtaler Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i DSK.

DSK glæder sig derudover også over, at der er afsat en pulje på omkring 115 mio. kr. til oprydning blandt andre afgifter.

"Et politisk flertal anerkender formentlig, at punktafgifterne har taget overhånd i Danmark. Det vil derfor være rigtig ærgerligt, hvis man alligevel fastholder en forhøjelse af en række punktafgifter, hvor især slik- og chokoladeafgiften er årsag til illegal handel i kriminelle miljøer og tårnhøj grænsehandel," siger Claus Bøgelund Nielsen.

Kaffe- og teafgifter for knap 300 mio. kr. kan afskaffes

Regeringen vil fjerne omstridt nøddeafgift

Usunde snacks hitter trods sundhedsbølge

EU-sag kan blokere for nøddeafgiftens exit

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier