FødevareWatch

Bøfbaron træder et skridt tilbage og giver plads til ny topchef

Jensens Bøfhus' grundlægger Palle Skov Jensen har hyret en ny adm. direktør, som skal standse kundeflugten og få de kriseramte bøfrestauranter til igen at flyde ovenpå.

Foto: Joachim Adrian

Svingdøren på ledelsesgangen hos Jensens Bøfhus har sendt talvis af topfolk ind og ud af bøfrestaurantkæden de seneste år. Det sker igen i august, hvor Dorte Gleie træder ind i koncernen med en titel som adm. direktør, skriver Børsen.

Dorte Gleie kommer fra en stilling som chef for Den Blå Planet. Reelt overtager hun posten fra den fyrede driftsdirektør Claus Skovfoged, men hun får en titel som adm. direktør og får mere ansvar.

Grundlæggeren Palle Skov Jensen fortsætter selv som direktør for bl.a. administrationen.

"Det er vigtigt, at vi har en stærk profil til at køre restauranterne og tage sig af den daglige drift. Vi skal huske på, at vi er 1500-1700 medarbejdere, og ligesom driften skal de følges op, og der er grænser for, hvor meget jeg kan nå," siger Palle Skov Jensen til Børsen.

Børsen kunne fredag afsløre, at bøfkæden er ramt af et nyt millionunderskud. Koncernen har en egenkapital tæt på 0 kr., og der er usikkerhed om lånemulighederne, hvilket får revisoren til at så tvivl om selskabets fremtid.

Avis: Jensens Bøfhus lider stort milliontab - revisor slår alarm

 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier